Ekstraordinært ad hoc bestyrelsesmøde
1.aug 2018
Dagsorden :
Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at Hjørring kommune på hjemmesiden www.nyudsigt.dk har lagt dokumenter op, der omhandler udbygning af området mellem Vellingshøjvej og Spangkærvej.
Særligt er vi blevet opfordret til at diskutere den omfartsvej, der er planlagt til at skære gennem området fra krydset Vellingshøjvej/Ringvejen over SHI´s baner, videre mellem H.C. Andersens Vej og Faldet og endelig ud ved Aldi på Skagensvej.
Denne opfordring udspringer af, at omkringlæggende grundejerforeninger har mulighed for at lave høringssvar, og det påtænker mindst en af disse at gøre.
Vi blev opfordret til at tale om, hvorvidt vi eventuelt ville tilslutte os et, der taler imod en sådan løsning.
Tegninger ses i følgende link. http://www.nyudsigt.dk/udstykning/spangkaervej-79-9800-hjoerring
Der vil blive foranstaltet et møde mellem formændene i grundejerforeningerne og andelsforeningerne, som vurderes at have interesse i at diskutere planen for omfartsvejen.
Referat :
Fraværende Peter Carlsen
Vi gennemgik de forskellige lokalplaner for vores område og kunne som forventet konstatere, at planen for vejføring har været i planerne længe, men aldrig er blevet realiseret. Yderligere er der andre vejforhold, der heller ikke er blevet realiseret. Såsom delingen af H.C. Andersens Vej.
Efter en længere debat blev bestyrelsen enige om at afvente et høringssvar, der vil blive udarbejdet på baggrund af mødet mellem de forskellige formænd i området. Vi vurderer, at det sandsynligvis vil blive nemt at tilslutte sig modstanden til denne vejføring. Bestyrelsen er modstandere af denne vej gennem området.
Hvis der er medlemmer af foreningen, der måtte have forslag eller andet, der vedrører denne sag, bedes de kontakte bestyrelsen snarest.
Bestyrelsen Grundejerforeningen
H. C. Andersens Vej og Spangkærparken